Bioneer (In Danish)
Bioneer - innovative løsninger til kunder indenfor biomedicin og bioteknologi
Bioneer A/S blev etableret december 2003 som et 100%-ejet datterselskab af Bioteknologisk Institut. I januar 2004 overgik aktieposten i Bioneer A/S fra Bioteknologisk Institut til DTU, således at Bioneer er et helejet datterselskab af DTU.
Bioneer er godkendt af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling som en GTS-virksomhed (Godkendt Teknologisk Service) i henhold til lov om teknologi og innovation.
Bioneer A/S (CVR 27 40 87 53) er som aktieselskab underlagt den almindelige selskabslovgivning. Godkendelsen som GTS-virksomhed forudsætter, at selskabet opererer på almennyttig basis. Dette er i vedtægterne afspejlet i formålsparagraffen, i begrænsninger med hensyn til aktieovergang og i en bestemmelse om, at overskud skal anvendes til konsolidering og investering.
Bioneer's formål er efter vedtægterne:
"at drive teknologisk service på almennyttigt grundlag inden for det biomedicinske, bioteknologiske og bio-medikotekniske område ved udbud på markedsmæssige vilkår af kontraktforskning, forskningsbaseret service, licensgivning og rådgivning baseret på selskabets forsknings- og udviklingsplatforme samt andre aktiviteter, der efter selskabets bestyrelses skøn er i forbindelse dermed.
Som almennyttig virksomhed skal Bioneer forblive uafhængig af særinteresser og skal samarbejde bredt med relevante danske og udenlandske videninstitutioner samt sikre formidling af selskabets forsknings- og udviklingsresultater til en bred kreds af virksomheder og andre interessenter, herunder ved publicering på internationalt niveau."
Som GTS-virksomhed er Bioneer medlem af brancheforeningen GTS, der omfatter de ni GTS-virksomheder (læs mere om de 9 GTS-virksomheder).
Bioneer er endvidere medlem af DANSK BIOTEK, en brancheforening for virksomheder inden for bioteknologi, samt Medicon Valley Academy.